Bruttoholdsskytter:
Skytter, der har chancen for at skyde sig på landsholdet til de opgaver der foregår i den kommende sæson.
Der kan i sæsonen under specielle omstændigheder forekomme udskiftninger på bruttoholdet. Men dette kan som udgangspunkt kun ske hvis en skytte ønsker at træde ud eller en skytte viser et meget højt niveau i starten af sæsonen – og derfor bliver spurgt om vedkommende er interesseret i at komme på bruttoholdet.
Bruttosamling/Kvalifikationskonkurrence:
Bruttosamlinger/kvalifikationskonkurrencer foregår som udgangspunkt på Elitecenteret i Århus. Kval. Konkurrencerne vil oftest bestå af et udpluk mellem FITA-runden, 70m runden og matcher på forskellig vis.
Kvalifikationskonkurrencer vil kunne foregå når som helst umiddelbart før eller i sæsonen, men vil være placeret så de supplerer sæsonen bedst muligt.
Disse vil have til formål at være enten en del af en udtagelsesprocedure og/eller er en direkte udtagelsesskydning til en opgave. Enkelte af disse bruttosamlinger/kval. konk. vil også blive benyttet til foredrag, undervisning/træning, at videregive informationer fra bl.a. TD og forbund m.m. Der inviteres udelukkende skytterne på seniorbruttoholdet. Dvs. skytter der tidligere har vist kvalitet, modenhed og niveau til at kunne deltage i internationale stævner i de respektive klasser. Skytterne får mulighed for at kunne skyde sig på landsholdet til de enkelte opgaver. Da antallet nu er udvidet væsentligt vil de enkelte skytter ved kvalifikationskonkurrencerne/samlinger være nødt til selv at afholde økonomien mht. transport og mad.
Skytten skal tilmelde sig senest en uge før selve kvalifikationskonkurrencen enten pr. mail, brev eller telefon til Elitecenteret.
Landsholdssamling
Dækker den aktuelle trup som skal repræsentere Danmark ved en international opgave. Den omfatter skytter som er udtaget og finansieret af DBSF, samt skytter som har udvist tilstrækkeligt niveau og modenhed til at klare opgaven (og dermed udvalgt til bruttoholdet, ovenfor), men er finansieret andetstedsfra.
(Landsholdssamlinger vil fortsat være fuldt finansieret.)