Øst

DBSF Kraftcenter Øst i Køge.


Hvad er det for en størrelse?

DBSF har udarbejdet en strategi for 2009 – 2012, som i let reduceret form har været offentliggjort i Buebladet og ligeledes kan findes i sin helhed på forbundets hjemmeside.
Af forbundets oplæg fremgår det at der skal være regionale Kraftcentre (KC).
Køge Bueskyttelaug har påtaget sig væsentlige dele af opgaven som Kraftcenter Øst.
Med væsentlige dele skal forstås, at vi afholder Storsamlingerne for ungdomsskytterne.
Derudover vil vi tage os af det der kaldes Kraftcentertræning for recurveskytter.

Hvem kan så deltage i denne Kraftcentertræning?

Som udgangspunkt, er det et tilbud til bruttolandsholdsskytterne, som ”sponseres” i et samarbejde mellem Køge Byråd via Team Køge og DBSF.

Ud over bruttolandsholdsskytterne vil der være 2-4 pladser til talenter, som ligger lige under bruttoholdsniveau, fra DBSF Region Øst.
Udvælgelse af disse beror på følgende kriterier:
• Skytten udviser engagement.
• Skytten er en ivrig deltager i stævner, både indendørs og udendørs.
• Skytten har ambitioner om at drive det til noget.
• Skyttens træner og den lokale bestyrelse vurderer at skytten har det nødvendige talent.


Og hvad gør man så?

Er ovennævnte afklaret positivt, skal skyttens træner og den lokale bueklubs bestyrelse retter henvendelse til KC angående skyttens evt. deltagelse i KC-træningen. Dette gøres på mail til: kcslet-dette@koegebueskyttelaug.dk.
Skytten vil så blive inviteret til at deltage i en KC-træning, hvor trænerne ved KC vil se skytten an.
Da antallet af pladser – desværre – er begrænset, vil trænerne ved KC så træffe beslutning om skyttens evt. videre deltagelse i træningen ved KC.

 
 
Dansk Bueskytteforbund, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tel. 43 26 27 28 dbsf@dbsf.dk