Camilla Søemod og Martin Damsbos placering i den individuelle kvalifikation som hhv. nr. 13 og 9, der blev afviklet onsdag, betød, at de havde kvalificeret et dansk hold til Mix-konkurrencen. De startede sikkert ud med at slå Tyskland. Herefter gik turen over Frankrig, inden Danmark stod over for USA. Aldrig har et dansk compoundhold slået USA, men den statistik ændrede sig i dag. Camilla og Martin hev stikket hjem med 153-151, og på lørdag skyder de guldfinalen mod Canada på marinaen i Porec. Som Martin sagde det : - Vi skal tage chancen, når den er der.
Martin Damsbo befandt sig rigtig godt individuelt, og han gjorde det af med flere skytter i dag. Også i shoot off klarede han sig godt. I kvartfinalen kom hans første shoot off. Her stod han lige med Jose Duo, Spanien, efter sets, men Martin tog matchen hjem med sidste skud i shoot off. Semifinalen var i hus, og her mødte han Sergio Pagni, Italien. De fulgtes af i begyndelsen af matchen, hvorefter Pagni tog teten. Martin hentede ham dog hver gang, og shoot off måtte igen afgøre matchen. Italieneren satte sin sidste pil i X (inderste 10'er), mens Martin fik en 10’er. Den danske skæbne blev afgjort ved marginalerne. Martin skyder bronzefinale på lørdag mod Reo Wilde, USA.
Følg resultaterne live
her
- og læs Nyhedsbrevene dag for dag
her
.