For at opnå en kommunikation bueskytter imellem, har DBSF lavet et samarbejde med mybow.dk
Der har længe været et ønske om at udvikle forbundets hjemmeside fra at være en lidt statisk og envejs kommunikations platform over til en dynamisk hjemmeside.
Da Duncan Hooper, der har en stor viden omkring hvilke muligheder, der findes omkring bl.a. integrering af forskellige ting på en hjemmeside, henvendte sig til DBSF og fortalte om sine ideer med My Bow , passede det perfekt ind i de tanker, der lå fra forbundets side:
- Her er en side, som henvender sig til den ungdommelige del af forbundets medlemmer
- Det er en side som kan udvikle sig til et forum skytterne imellem
- Det er en meget aktiv side med videoklip og rejsebeskrivelser
I samarbejde med Team Danmark er Video Coaching undervejs, og vi mener, at det vil være naturligt at placere coaching delen under MyBow, og håber samtidigt, at det på sigt kan udvikle sig til et skandinavisk tiltag.
En væsentlig detalje er også, at Duncan har påtaget sig den store opgave med at udvikle og opdatere siden. Dette er en meget stor opgave - og også det næsten alle hjemmesider går ned på, især hvis det er et debat forum og informations platform, så vi er meget glade for Duncans tilbud om at påtage sig denne opgave!
Udforsk de nye muligheder med mybow.dk her.
