Idet bestyrelsen gerne vil have en bedre fornemmelse af, hvor vores klubber er, og hvilke ambitioner/strategier de har med det daglige klubarbejde og træning, påbegyndte de sidste år at besøge klubberne i DBSF. Det blev på mange måder et travlt år, så der er derfor fortsat mange klubber, vi gerne vil aflægge besøg. Disse fremgår af brevet til klubberne, der kan læses her.
Besøgene skulle også gerne give klubberne en mulighed for at få inspiration til at udvikle arbejdet i klubben, samtidig med at det kan give bestyrelsen en oversigt over, hvordan klubberne har det i forbundet, og dermed hvor vi fra forbundet side skal sætte tiltag i gang overfor klubberne.
I forbindelse med mødet er der udarbejdet et spørgeskema, der skal danne baggrunden for besøget i klubben.