Der findes 3 grader af internationale dommere: EMAU dommer (Continental Judge), International Dommer Kandidat (IJc) og International Dommer (IJ).
Ved det seneste møde i WA's Dommerkomite er Klaus Lykkebæk fra Nykøbing F Bskl. blevet godkendt til den højeste dommerstatus - International Dommer.
Klaus må således nu dømme til alle internationale stævner - herunder OL. Uheldigvis for Klaus skal man have været IJ i 5 år, før man kan blive udtaget som dommer til OL, så han kommer desværre ikke til London, når vores piger skal repræsentere Danmark i 2012. Men.. Mon ikke han i stedet så håber på en udtagelse til Brasilien i 2016?
Stort tillykke til Klaus herfra.