Nyt fra Eliten - Face2Face i England

af  Helle Jakobsen

LouiseDronningen af indendørs
Louise Laursen, TIK, deltager som eneste dansker og som en af de få europæere i sæsonens første indendørs World Cup. Den foregår denne weekend i Singapore. Louise er regerende mester, da hun vandt den samlede World Cup indendørs sidste sæson. Da løb WC-sæsonen over to afdelinger, men i denne sæson tæller tre stævner med i det samlede regnskab: Singapore er med for første gang, og de to andre er Nimes, Frankrig i januar og Las Vegas, USA i februar 2012.
Louise fik sidste weekend den bedste generalprøve, da hun deltog i det traditionsrige Face2Face, der i år blev holdt i England. Hun var rigtig stærkt skydende gennem indledende runder til finalerne. Hun vandt guld efter en tæt finale.
 
Du kan følge Louise og de øvrige deltagere på www.archery.org og www.archeryworldcup.com 
 
TorbenFlot compound skydning
De danske compoundskytter var også stærkt repræsenteret ved Face2Face, hvor Martin Damsbo, Torben Johannessen, Nicklas Friese, Peter Sigil, Camilla Søemod og Michalina Sigil deltog. De havde en spændende turnering, og stærkest stod Martin Damsbo ved turneringens afslutning. Han nåede semifinalen, hvor han tabte på shoot off til den senere vinder, Braden Gallenthien fra USA. Du finder alle resultater her: http://www.ianseo.net/Details.php?toId=235

Dagen efter deltog de fleste af de danske compoundskytter i endnu en engelsk turnering, og her udmærkede Toben Johannessen ved at skyde 591. Det rakte til en 4. plads. Se mere her: http://www.ianseo.net/TourData/2011/237/IC.php
 
Indendørsturneringerne er både god træning og en jagt på hæder. De fleste bruger turneringerne som forberedelse på andre turneringer som for eksempel indendørs-VM i USA i februar 2012, som led i udtagelser eller som træning på et mere langsigtet perspektiv. Uanset målet ønsker vi dem alle held og lykke, når de repræsenterer DBSF og deres klub internationalt!

09-12-2011
 
 
Dansk Bueskytteforbund, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tel. 43 26 27 28 dbsf@dbsf.dk