Lovændringer efter Forbundsmødet 2011 - nu med pdf.fil

af  Helle Jakobsen

På forbundsmødet d. 10. april blev der vedtaget en del lovændringer, der sammen med ændringerne fra FITA har betydning for vores udendørs sæson. Det blev på forbundsmødet besluttet, at alle ændringer trådte i kraft umiddelbart. Læs som pdf-fil her.

Deltagelse i udenlandske stævner
Man skal nu blot orientere forbundet, hvis man deltager i udenlandske stævner udenom forbundet – send en mail til kontoret.

Sponsorater
Ved deltagelse i nationale stævner er der nu ikke noget arealbegrænsning på størrelsen eller antallet af reklamer.

Sommerskydning
50m Compound runden skydes af compound skytter.
Ændrede afstande for FITA Kadet og masters recurve herrer jfr. DBSF 70m runde

DBSF 70m runden – Olympisk runde
Der sker en harmonisering med FITA, således at FITA Kadet og Masters nu skyder 60m mod tidligere 70m.
Olympisk runde (elimination – finaler) individuelle er altid set skydning – bedst af 5 serier af 3 pile.
Olympisk runde (elimination – finaler) hold er 4 serier af 6 pile - akkumulerende.
Compound skyder ikke længer 70m/Olympisk runde - der er kommet en ny 50m/match runde.

50m Compound runde
Dette er en ny runde for Compound skytter (svarende til 70m runden)
Runden består af 2*36 pile skudt på nedenstående afstande mod et 80 cm ansigt eller et 6 rings 80cm ansigt (ny ansigt – med scorezonerne 5 – 10).
Der skydes i serier af 6 pile i løbet af 4 minutter pr serie, eller 3 pile i løbet af 2 minutter pr serie.
Afstanden er:
50 m for senior, FITA junior, FITA Kadet og masters
30 m for Kadet og Mini.
15 m for Mikro.

Compound match runde
Dette er en ny runde for Compound skytter (svarende til Olympisk runde, dvs. elimination - finaler)
Deltagerne seedes efter seedningsdiagrammet
For individuelle består hver match af 5 serier af 3 pile – akkumulerende scoring.
For hold består hver match af 4 serier af 6 pile (2 pile pr skytte) – akkumulerende scoring.
Runden skydes på to 6 rings 80cm ansigt (ny ansigt – med scorezonerne 5 – 10).
Afstanden er som for 50m Compound runde.

Mixed Team runden
Mixed Team runden er for hold sammensat af den bedste dame og den bedste herre skytte i henholdsvis compound og recurve fra hver klub
Der skydes matcher a 4 serier a 4 pile (2 pile pr skytte) – 80 sekunders skydetid– akkumulerende scoring.
Recurve afvikles på afstande/ansigt som Olympisk runde
Compound afvikles på afstande/ansigt som Compound Match runde – hold

3D – Instinktiv bue
Der indføres en instinktiv bueklasse i 3D
En instinktiv bue vil have flg. definition:

En bue af enhver type, forudsat den svarer til det accepterede princip og betydning af ordet »bue«, som den bruges til skiveskydning, det vil sige et instrument, der består af et midterstykke med håndgreb (ikke at skyde igennem typen) og to bøjelige ben, som hver ender i en tip med strengekærv.
Under brugen holdes buen opstrenget ved hjælp af en enkel buestreng, som er anbragt direkte mellem de to strengekærve. Under brugen holdes den i sit greb med den ene hånd, medens den anden hånds fingre trækker, holder og slipper strengen. Der skal skydes med en finger over nocken og 2 fingrer under nocken (Middelhavs stil) ingen stringwalking eller facewalking tilladt.
Buen skal være bar, bortset fra en simpel standard industrielt fremstillet, pålimet plastic pilehylde, og den skal være fri for fremspring, mærker, pletter eller laminerede stykker, som kan bruges som sigtemiddel.
Den maksimale trækvægt er 60lb for damer og herrer ved skyttens træklængde.
Der må monteres en kort stabilisator på mindre end 13 cm, stabilisatoren skal monteres direkte på buen uden stav, forlænger, vinkelbeslag eller dæmper.
Instinktiv bue skyder fra Blå post (Mini og Mikro fra Hvid post)

3D – Poster
Gul, grøn og sort post nedlægges, hvilket betyder at:
FITA Kadet /bar/langbue, Kadet bar/langbue og National buejæger skyder fra Blå post
Mini og Mikro skyder fra Hvid post

3D – Langbue – splitfinger
Reglerne om skydestil ændres til at følge FITA dvs:
Under optræk skal der skydes med en finger over og 2 fingre under nockpunktet – ingen streng eller ansigt ”walking” er tilladt.

3D – Antal pile
Reglerne om antal pile ændres til at følge FITA, bortset fra ungdom, dvs.:
Der må kun skydes 1 pil pr. mål. Dog må klasserne: Kadet, Mini og Mikro skyde en pil mere (i alt maksimum 2 pile), hvis den første pil ikke har ramt en scorezone.
Der er en maksimum skydetid på 1 minut, uanset om klassen må skyde 1 eller 2 pile.

DM Udendørs
DM ændres således at Compound klassen altid skyder 50m Compound runde som kvalifikation
Andre, dvs. Recurve, bar og langbue skyder i lige år en 70m runde og i ulige år en FITA runde som kvalifikation (dvs. følger FITA formatet)
Compound match runden indføres for Compound elimination/finaler for individuelle og hold.
Mixed Team runde indføres.
Et Danmarks/forbunds mesterskab skal altid afgøres ved finaleskydning, dvs. der skal skydes finaleskydning, hvis der kun er 2 deltagere.

DM Indendørs
Et Danmarks/forbunds mesterskab skal altid afgøres ved finaleskydning, dvs. der skal skydes finaleskydning, hvis der kun er 2 deltagere.

Langbue – pile
De generelle bestemmelser for langbue pile tilpasse dem der er gældende for 3D – dvs. Kun pileskafter af træ er tilladt. Enhver nocktype, som passer til træpile, må benyttes. Enhver spids af felt typen (ikke skærende) beregnet for træpile må benyttes. Den maksimale diameter på pile må ikke overstige 9,3mm. Spidsen til disse pile må have en diameter på maksimalt 9,4mm. En pil består af et skaft med spids (od), nock, fjer/faner og eventuel staffering.
Hver enkelt skyttes pile skal være mærket på skaftet med skyttens navn eller initialer, og alle pile, som bruges på et hvilket som helst mål (dvs. mål nummer), skal være ens, hvad angår farve(r) på skaft, fjer/faner, nock og eventuel staffering, bortset fra normalt slid.
Faner/fjer må kun bestå af naturfjer.

FITA Buejæger
FITA Buejæger udgår, da den ikke findes længere i FITA regi.


DBSF Lovudvalg
April 2011

19-04-2011
 
 
Dansk Bueskytteforbund, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tel. 43 26 27 28 dbsf@dbsf.dk