På Forbundsmødet i Vingstedcentret efterlyste formanden nye dommere, da vi efter en naturlig afgang kun har 11 dommere i øst og 11 dommere i vest. Dette betyder, at det kan være svært at stille dommere til alle stævner - og uden dommere ingen stævner!
DBSF indbyder derfor interesserede kandidater til dommeruddannelsen.
Dommerkurset afholdes i weekenden den 28. - 30. oktober 2011 i Brøndby (fredag aften til søndag eftermiddag). Kurset er gratis, og du får rejse og ophold betalt af forbundet.
Efter tilmeldingen får du tilsendt et lovkompleks og et lille opgavesæt, der skal sikre, at du har sat dig ind i lovkomplekset inden kurset.
Tilmelding med navn, addresse, klubnavn, fødselsdato og email-adresse til forbundets dommerformand (dommer@dbsf.dk) senest den 30-6-2011.
Dommerudvalget vil på basis af opgaverne og under hensyntagen til, hvor der geografisk er størst behov for nye dommere, udvælge de endelige kandidater til dommerkurset.
Er der evt. spørgsmål, kan der mailes til dommerformanden Jane Sigil på ovennævnte mail – Find øvrige kontaktoplysninger her.
DBSF Dommerudvalg