Seminar for skytter og trænere i Arcus på Fyn

af  Helle Jakobsen

Lørdag d. 1. oktober inviterer Arcus i samarbejde med breddeudvalget til et seminar om klubudvikling og træningsprincippet Basic Skills. Den tidligere landstræner og mangeårige formand for Aalborg Bueskyttelaug, Henrik Toft, kommer og øser ud af sin erfaring.

Henrik starter dagen med at fortælle om, hvad der har udviklet Ålborg Bueskyttelaug fra en provinsklub i tilbagegang til en af landets førende klubber. Han fortæller desuden om hans personlige mål for klubben, og hvordan de når dem. Dette skulle gerne give et par gode ideer til brug i deltagernes egen klub.

Herefter vil Henrik fortælle om koreanernes succesfulde træningsprincip, Basic Skills. Han vil bl.a. vise, hvordan man får det implementeret i dagligdagen - lige fra første træningsdag til international elite og Olympisk guldmedalje.

Er du skytte, vil Henrik vise dig, hvordan man skyder efter Basic Skills princippet.
Er du træner, vil Henrik vise dig, hvordan man underviser efter Basic Skills princippet.

Seminaret henvender sig til nybegyndere som til erfarne eliteskytter, samt trænere på alle niveauer.

Stedet er Arcus’s nye træningslokaler på Bellingeskolen.

Lørdag den 1. oktober kl. 10 til 17

Pris 150 kr pr deltager

Sidste tilmelding mandag den 26. september.

På grund af begrænset plads i vores nye lokaler er der begrænset deltagerantal. Så.. Først til mølle…

Tilmelding og spørgsmål til info@dennisbager.dk eller til Dennis Bager på 50 16 50 25

01-09-2011
 
 
Dansk Bueskytteforbund, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tel. 43 26 27 28 dbsf@dbsf.dk