Turen arrangeres af Region Øst ungdom og går til ”Husmandsstedet” under Kongskilde Friluftsgård ca. 7 km syd for Sorø.
Husmandsstedet ligger op ad DBSF’s feltbane, som vi vil benytte til at træne på.
Der vil især blive fokuseret på træning af afstandsbedømmelse og skydning under terrænforhold.
Om aftenen vil der være mulighed for værkstedsaktiviteter med strengebygning, pilemageri, læderarbejde m.m.
Vi vil især koncentrere os om strengebygning. Bygning af en streng vil blive demonstreret og det er tanken, at alle skal prøve at bygge en streng til deres bue, sådan at alle kan komme hjem med en reservestreng. Det gælder alle buetyper, også compound.
Læs mere her