Breddeudvalget inviterer til et spændende foredrag med Jakob Freil – mentaltræner for eliteskytterne!
Kurset foregår søndag d. 4. marts 2012 fra kl. 10-16 i Aarhus på Højvangskolen, Klokkeskovvej 1, Stautrup.
(Linje 11 kører lige forbi for dem, der ønsker at tage bussen fra banegården.)
Kurset er primært målrettet trænere, men skytter er også velkomne. Der er plads til minimum 30 deltagere på kurset. Ved eventuel overtegning vil trænere blive valgt frem for skytter.
Klubvis tilmelding pr. mail til sekretariatet i Brøndby – Deltagergebyr 150 kr. pr. deltager.
Deltagergebyret bedes indbetalt på DSBF’s konto 0925 – 9250074546 samtidigt med tilmelding. Af betalingen bør det tydeligt fremgå, hvem den dækker (klub, deltagernavn og oplysning om pgl. er træner eller skytte).
Dagens program:
Talentudvikling og præstationsoptimering
3 sportspykologiske grundtemaer
- Life skills
- Mentale færdigheder
- Team udvikling
Der bliver blandt andet fokuseret på:
- Målsætning, koncentration, motivation, evaluering – hvad er i spil?
- Koncentration – at styre indre dialog, positiv og negativ feedback, selvtillid
- At gå efter at lykkes eller at undgå fejle
- Konkurrencestrategier – konkurrenceforberedelse, sæsonplanlægning, formtopning
- Bueskydning som individuel og team sport – hvad er vægtningen og omgivelsernes betydning
- Hvordan man mental træner – sammen eller alene, på eller uden for banen
- Der vil blive givet eksempler på, hvordan landets bedste skytter mentaltræner, forskel på konkurrencetyper m.v.
- Vi dvæler og uddyber på punkter, som deltagerne finder særligt interessante
Der bliver skift mellem oplæg og aktive øvelser. Tag derfor en bue med, hvis du vil prøve de aktive øvelser. Der er plads til at par skytter ad gangen på 1 eller 2 måtter.
Denne invitation kan downloades her - ligesom den d.d. er sendt ud til samtlige klubber.
Breddeudvalget