Invitation til Idémøde om Elitestrategi 2013-2016 i DBSF

af  Helle Jakobsen

På vegne af bestyrelsen og eliteudvalget vil vi gerne invitere til idemøde om den fremtidige elitestrategi i DBSF.

Team Danmarks nuværende støttekoncept ophører ved udgangen af 2012, og derfor er det af stor betydning, at forbundet kan fremlægge en strategi overfor Team Danmark for de næste fire år frem til 2016. Det vigtigste ved en strategi er dog, at den er forankret i vores egne ønsker og muligheder.

Bestyrelsen og Eliteudvalget vil derfor gerne hører din mening om, hvordan elitearbejdet skal udforme sig frem til OL 2016, hvor VM på hjemmebane i 2015 bliver en meget central destination på vejen.

Mødet vil blive afholdt i Odense og vil foregå søndag d. 12/8 kl. 10.00 og slutte kl. 15.00

Dagen vil blive afholdt som en workshop, hvor deltagerne vil deltage i 2 forskellige grupper.

Hver person tilkendegiver hvilke grupper, han/hun foretrækker at deltage i. Det kan dog ikke garanteres, at alle får deres ønske opfyldt.
Alle input vil blive brugt i forbindelse med, at bestyrelsen på bestyrelsesmødet d. 2/9 kan træffe valg om elitesatsningen, som skal forelægges overfor Team Danmark primo september.

Download dagsorden og tilmelding . Sidstnævnte sendes til tilmelding(snabel-a)dbsf.dk

Hvem skal så deltage i dette møde? Vi ser gerne, at alle, der har interesse i elitearbejdet deltager. Det gælder aktive skytter  fra Fita Kadet og opefter i alle bueklasser (recurve, compound samt 3D skytter herunder lang og barbue). Forældre til ungdomsskytter, klubledere, medlemmer i klubberne, som er interesseret i elitearbejde og alle andre som har interesse i elitesatsningen, ser vi også meget gerne møde frem og deltage i diskussionerne. Så hvis du vil gøre din indflydelse gældende, så brug en søndag på elitesatsningen frem til 2016.

For en god ordens skyld, skal det oplyses at der ikke bliver ydet kørselsgodtgørelse.

Har I spørgsmål skal I endelig kontakte mig.

Tlf.: 2167 2197

Jeg ser ikke mail i perioden 27/7 til 5/8 p.g.a. ophold i London OL.

Mvh Jan Jager

20-07-2012
 
 
Dansk Bueskytteforbund, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tel. 43 26 27 28 dbsf@dbsf.dk